Mit arbejde fik mig ned med nakken – blandt andet fik Crossfit mig op…

Og dét er ingen sponsoreret eller reklame titel…for det var det der virkelig skete. Crossfit og noget kompetent samtaleterapi med en arbejdspsykolog og en “almindelig” psykolog fik mig op igen ! Jeg siger ikke, at det bare var nemt – men hold nu kæft hvor var det fedt. Og altså ikke bare fedt-fedt hele vejen igennem, for så ville jeg sgu nok være et mærkeligt menneske, men det var fedt at mærke fremgangen ved de forskellige ting, og hvor stor forskel de gjorde.

Og Crossfit gjorde ikke bare “en stor forskel” – det ændrede ALT ! På alle de gode, positive og mega fede (og stærke) måder – og de lidt mere “mærkelige” måder også (hehe, altså de der “nu-er-jeg-pludselig-sammen-med-drenge-igen-måder”) 🙂

Jeg startede til Crossfit tilbage i sommers (i juli), hvor jeg var næst-længst nede. Allerlængst nede magtede jeg ikke noget, men selvom jeg egentlig heller ikke magtede noget næst-længst nede, så slog mit konkurrence- og fighterinstinkt til og smed mig afsted. At lide af noget psykisk, er for en fysisk fighter som mig SINDSSYGT uvirkeligt !! Jeg er vandt til at kæmpe hårdt, æde mig selv i fysisk udfoldelse og bare køre på (har spillet et par fodboldkampe på brækkede fødder fx). Men det der psykiske var jo ikke “bare” en hård kamp der skulle spilles i regnvejr eller med en brækket fod, eller en mega tung vægt, der skulle løftes…det var så uhåndterbart for mig. Så jeg higede efter noget, hvor jeg kunne kæmpe min psykiske kamp fysisk !

Jeg har før gået til Crossfit (for 2-3 år siden), men der måtte jeg stoppe brat pga en gammel skulderskade (den jeg også kæmper med nu), som bare blev tricket alt for voldsomt alt for hurtigt. Efterfølgende har jeg tænkt på at starte op igen mange gange, men da det også har været min ex-kærestes domæne, så har jeg ikke villet “trænge mig på”. Men i sommers, næst-længst nede og hvor tingene drejede sig om MIG, og hvad jeg ville, fik jeg snakket med min psykolog om, at selvfølgelig kunne jeg godt gå til den samme ting, som hende – jeg kunne jo bare fravælge hendes timer osv.

Så det gjorde jeg. Heldigvis ! Fokusset “Mig mig mig” SKAL man altså ikke bare skyde væk efter tilkomsten af børn, ex-kærester eller det der er værre 😉

Jeg var så heldig at finde en træningsmakker i den box (det hedder Crossfit “centrene”), hvor jeg startede, som bare var lige i øjet. Vi fik lavet en masse træningsaftaler, og så trænede jeg også en del selv udover det. Jeg havde jo fri – og jeg fandt også lynhurtigt ud af at Crossfit blev mit fix !

Jeg kunne være SÅ langt nede psykisk på alle fronter, men efter en wod (eller to), så var ALLE de tanket forsvundet eller vendt til noget positivt ! I freaking kid you not !! Det gjorde mig så glad, levende og positivt stemt, at det ikke kan beskrives. Selvfølgelig kunne det være svært at hive sig op af sofa-fordybningen, der hjemme..MEN jeg vidste også bare hver dag, at træningen ville ændre mit humør – så jeg kom afsted alligevel (jeg havde jo også booket holdet og ville få en bøde på 45 kr, hvis jeg ikke mødte op…og dét gik jo ikke. Man holder sine aftaler!) Og det passede…Mit humør blev bedre. Tankerne om job, ledelsen, exerne eller hvad der lige var irriterende den dag, blev tævet væk under dagens workout (WOD = Workout Of the Day). Og min krop blev brugt fysisk – og jeg kunne bruge mine fysiske kampkræfter og min fightervilje…og jeg skulle i dén grad bruge evne til at “æde sig selv” !

At Anne-Marie (min træningsmakker) og jeg også stille og roligt begyndte at bruge Crossfit socialt, var da bare et kæmpe plus ! Vi var ude at spise med den ene box (og fik nogen gode (læs søde) kontakter ud af det), vi kom på de samme hold hver uge (så den der “holdfølelse fra fodbold” kom igen) og så begyndte vi at gå til fester i boxene. Og netop til en sådan én af slagsen (Halloween) skete der det, som i den grad har betydet mega-mega-mega meget efterfølgende: Vi mødte to fyrer, som vi faldt i snak med (og drak shots med), den enes kæreste kom – vi lavede “snatch shots” – og BUM så var der aftaler i hus om en træningsgruppe den følgende uge – og fest igen senere. Masser af træning, en pæn portion privatfester senere og nu er gruppen vokset med et par drenge og tæller nu 7 styks…og det er SÅ fedt og betyder virkelig meget ! Senest er vi begyndt at lave en masse workouts selv i “Open Gym” (en sal i boxen som er til fri leg, når der ikke er hold), spise sammen og bare hygge. Og så får ens træning jo en helt ny dimension <3 “Katrine 37” er fx min fødselsdags-wod en af drengene havde lavet til mig – og som vi alle lavede på min fødselsdag.

img_6138 img_6721img_7120Og så skal jeg og 2 af de andre være med i den internationale konkurrence som Crossfit holder i forbindelse med deres Games, nemlig OPEN ! Og det er altså lidt vildt – og lidt skræmmende ! Jeg er vandt til at være en af de bedste i den sportsgren jeg dyrker, men det er jeg IKKE her. For slet ikke at tale om min dårlige skulder og mit dårlige knæ ! Men tilmeldingen er sket og den første workout bliver offentliggjort natten til fredag !!! Og jeg fortryder kun lidt. Men glæder mig samtidig til fællesskabet omkring det. Og dét er det der er det fedeste ved Crossfit. Fællesskabet ! Både før, under og efter træningerne – også selvom du møder på et hold, hvor du ikke kender nogen i forvejen. Alle er sammen om dagens WOD, alle lider sammen – og alle (!) overlever !

img_7248

Da jeg startede arbejdet op fuldtid igen, var det selvfølgelig lidt sværere at få tid til træningerne…eller dvs egentlig ikke. For jeg prioritere dem 110% stadig – og jeg får ca 5 (nogen gange 6) dages træning ind hver uge. Enkelte kun 4 gange om ugen – men de uger føler jeg nærmest at jeg ikke træner, så det kan jeg næsten ikke klare 🙂 Heldigvis elsker Vega at komme med – og hun bliver sur på mig, hvis hun finder ud af at jeg gør det uden hende…men det gør jeg som oftest (altså uden hende)for det er MIN tid, fokusset skal være på mig !

img_6880 fullsizeoutput_24f5 img_6758 fullsizeoutput_24e9 img_6403

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

TO bObles krokodiller er (faktisk) et must…

reklame

img_6608

… i hvert fald hvis du spørger Vega !

– Og hvorfor…tænker du måske, TO bObles krokodiller ?!

– Jamen fordi man så kan gå på stylter, ville hun lynhurtigt svare !

Og dét er da (faktisk) også et must at kunne gøre hjemme i stuen…eller det er det hjemme hos (fys-) moren her 😉

Det er ingen hemmelighed, at aktiv leg fylder en stor del af vores indretning derhjemme. Vores stue ligner nok mere en legeplads eller gymnastiksal end en designer stue. Vigtigste placering, midt i rummet, har de to kroge i loftet, hvor der hang en sansegynge, da Vega lige var født. Så hang der en babygynge, da hun blev lidt ældre. Og nu skiftes der ud mellem en trapez, to ringe, en bObles donut og en almindelig gynge. Og der gynges HØJT, og laves mange akrobatiske numre – der er “højt til loftet”…om man så må sige (høhø).

img_6490 img_7054 img_5527

Den gamle retro IKEA rutschebane har også stået i stuen i nogen år, nu har den trods alt trukket sig lidt tilbage og står blot inde på Vegas værelse. MANGE af mine veninder føler sig på venteliste til at låne rutschebanen, fordi “…Vega vel er for gammel til den”…men NOPE, det føler hun bestemt ikke hun er, så den bliver stående lidt endnu.

img_5597

Det man, lige så hurtigt som gyngerne midt i rummet, ligger mærke til i stuen, er, vores kæmpe bjerg med bObles i det ene hjørne. Vega ELSKER alle hendes bObles figurer, og kan slet ikke forestille sig at skulle af med nogen af dem. Tvært imod vil hun gerne have flere – for der er jo “mange” som hun ikke har endnu. Vi ønsker os altid nogen til fødselsdag, og ellers har vi også været mega heldige gennem årerne og har testet en del for bObles pigerne. Fysmoren ELSKER bObles ! Og de KAN altså noget mere end “IKEA skamler og puder” i en forhindringsbane kan. Alle bObles figurerne har multi funktion på flere niveauer – whats not to like !?

En krokodille er fx både en trappe, en lille rutschebane, en skammel, noget du kan vippe på…og har du to, så er det altså også stylter ! Vega elsker at gå rundt på dem. Og dét kræver altså lidt – både balance, mod og styrke i både arme og ben for at kunne flytte dem (og sig selv fremad på et ben, mens du flytter den anden). Og det der med at styrke flere sanser på én gang, er bare så fantastisk…og typisk for bObles tumlefigurerne. Og der findes da ikke noget federe, end når der er flere niveauer i en leg…læring, fysisk aktivitet, hjerne udvikling og sjov ! Ved at gå på stylter på bObles krokodillerne udvikler du altså både kroppen styrkemæssigt samt balance-, koordinations- og proprioceptions mæssigt. Du lærer dig selv, din krop og dit tyngdepunkt at kende på en ny måde. Alle nævnte ting mega vigtige for den fysiske- og motoriske udvikling. Lige noget for en fys-mor – og en hvilken som helst anden mor. Og barn 🙂

img_6590 img_6581 img_6589 img_6586

Så har du blot én krokodille, så vil jeg anbefale dig at ønske/købe en til, for der er meget leg og udvikling I så går glip af. Vega er 5 år, men jeg har set betydelig ældre børn også være opslugt af at gå på stylter på to krokodiller…

Du kan bla købe en bObles krokodille her: (reklamelink) Legebutikken

Og læs flere af mine tests af bObles enten her (eller ved at søge på “bObles” i bloggens søgefelt): Ormen Båden Donut gyngen

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

Børn i bevægelse med Reima

Sponsoreret

img_4103Børn skal være i bevægelse, det ved de fleste nok godt. Altså med mindre de ikke skal, fordi de skal sove, have taget et vigtigt billede til instagram, have skiftet ble eller sidde stille i skolen eller i institutionen. Lige dér skal de så helst være stille både med og i kroppen, og det er så selvfølgelig oftest dér, hvor børn har allermest lyst til at være i bevægelse 🙂

Menneskekroppen er da også skabt til bevægelse – også den lille af dem. Eller faktisk hedder det ISÆR den lille af dem ! For det er mens børn er små, at grundstenene bliver lagt til det videre (aktive, smertefrie og sunde) liv. Det er her den første “muskel-hukommelse” bliver lagret i kroppen, det neurale drive til musklerne bliver kickstartet og – måske vigtigst af alt – VANERNE indenfor bevægelse, idræt og aktivitet bliver lagt ! Det er nu børnene skal lære at… “Selvfølgelig bevæger man sig” og “Selvfølgelig er det vigtigt at være aktiv – og selvfølgelig skal der findes tid til det” ! Og hvem lærer børn allerbedst og allermest fra ?! Ja, nemlig: Deres forældre !

For det er jo vores job at lære dem det ! Hvis ikke vi som forældre VISER at bevægelse, træning og aktiv livsstil er vigtig også for os, ja hvordan skal vores børn så finde ud af det ?! Ligesom med så mange andre ting, kan vi ikke bare lade det være op til deres lærere og pædagoger gennem livet at guide dem indenfor området. Ansvaret er vores !

Også selvom vi er aleneforældre (selvvalgt eller ej) !

Børn (5-17 år) skal efter Sundhedsstyrelsens anbefaling være aktive (med moderat til høj intensitet) mindst 60 minutter om dagen. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Yderligere skal der mindst 3 gange om ugen indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken herunder aktivitet der øger knoglestyrke og bevægelighed. Fysisk aktivitet udover det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Mindre børn (0-4 år) skal ligeledes opfordres til bevægelse og have muligheden herfor med bla begrænset skærmtid. (Kilde: Sundhedsstyrelsen)

img_4109img_3167I anbefalingerne skal man være opmærksom på intensiteten, og at den skal være moderat til høj. En stille tur i sandkassen eller blot at tulle rundt ude i haven eller gården gælder altså ikke helt ! At være udenfor er jo ikke en høj intensitets ting i sig selv, nej det kommer an på aktiviteterne derude. En god legeplads med masser af klatre muligheder, rutschebaner, balanceting, snurrer-rundt ting og lignende er til gengæld en god start. Plads at løbe på, cykle på, spille fodbold på, løbe på rulleskøjter og løbehjul på det dutter; og sætter som regel også intensiteten helt op.img_5523 img_3241img_5981Noget andet jeg selv er blevet meget opmærksom på indenfor de sidste måneder er mit eget aktivitetsniveau – og det jeg fortæller om og viser til Vega. For jeg blev faktisk ret overrasket over, at hun egentlig ikke særlig tit så hendes mor (mig) lave noget aktivt (andet end de almindelig daglige korte cykelture til/fra børnehaven eller lign.). I lang tid har jeg nemlig “skånet” hende for min egen idrætslige aktivitet – fraset nogen enkelte fodboldkampe – fordi at det “…da var synd, hvis hun skulle slæbes med til det” ! Problemet var så bare, at jeg som alenemor aldrig rigtig fik lavet noget fysisk, for jeg havde jo så ingen tid til det.

Dét er lavet om nu og fx er mandag blevet vores fælles træningsdag. Først tager jeg med Vega til akrobatik og derefter tager Vega med mig til styrkeløft til crossfit. En dag vi begge to glæder os max til. Og Vega elsker næsten min træning lige så højt som sin egen ! Hun keder sig ikke, selvom hun mest af alt er parkeret med en iPad af sikkerhedsmæssige årsager. Hun nyder at være med til “kvossfit”, som hun kalder det, og glæder sig sindssyg meget til at hun selv bliver stor nok til at begynde på et crossfit-kids-hold.

Og det er jo netop DET, vi skal som forældre…

Inspirerer til fysisk aktivitet !

Inspirerer til forskellige sportsgrene og aktiviteter, som vores børn kan kaste sig over !

Være aktive (og sunde) rollemodeller for dem !

Og vise at der er andet i livet end stillesiddende skærmaktiviteter. Hvis vi elsker det, så elsker vores børn det med garanti også… 

img_5478img_5760 img_5705

Hvad gør DU derhjemme hos jer ??? Hvordan inspirerer DU dine børn til fysisk aktivitet ?? Og kendte du egentlig til Sundhedsstyrelsens retningslinier omkring fysisk aktivitet til børn ?

Reima har lavet en ret fed challengen, hvor de vil samle viden omkring børns aktivitetsniveau – så hop ind på www.reima.com/kidventure og registrer dit barns aktivitetstimer og vær med på hashtaggene #millionhoursofjoy og #reimakidventure når du poster billeder under emnet. Du kan være heldig at vinde nogen af de ugentlige præmiere eller hovedpræmien som er en tur for familien til Lapland sammen med 14 andre familier.

Vokseværk !

Og her mener jeg desværre ikke bloggen, men min egen lille Tut. Og altså ikke den søde slags vokseværk som sker hver dag, når de bare stille og roligt – og helt lydløst – bliver større dag for dag. Nej, jeg tænker på den slags vokseværk, som får de små krapyler til at græde og hulke højtlydt om natten, når deres knogler vokser og trækker i alle sener, muskler og ledbånd.

Avs !

Tutten har ondt. Rigtig ondt ! Jeg er ikke et sekund i tvivl ! Hun starter med at ligge uroligt i søvne, carte rundt og så begynde at hulke lidt. Hulken bliver højere og højere, hun vågner mere og mere og så græder hun hjertesskærende. Og siger at hun har ondt ! “Moar, det gør oooondt !”, “AV mine ben…AVVVV” ! Åhr…at høre på at ens barn er i smerter, uden at man kan gøre noget egentlig for at tage de smerter væk, er bare det værste i verden. Og jeg kan kun gisne om hvor helt igennem frygteligt det må være, når smerterne stammer fra langt mere alvorlige (og livstruende) sygdomme og tilstande end bare banalt vokseværk. Men ondt i et moder hjerte gør ens barns smerte altså !

Tutten tager sig til benene, carter endnu mere rundt. Sætter sig op, ligger sig omvendt i sengen, sidder på hug, ligger på knæ med numsen i vejret; alt bliver prøvet af for at lindre smerterne. Men intet hjælper. Og hun græder og græder.

Jeg prøver altid at nusse, ae og massere benene, samtidig med at jeg prøver at trøste hende og tale hende til ro. Men det hjælper aldrig nok. Vand at drikke, benene op på en pude, udspænding af lægmuskulaturen og mere massage af musklerne og fødder; intet hjælper.

Når alt er prøvet og mit hjerte ikke kan holde til hendes gråd, så finder jeg “slikke-rasen” frem ! A.k.a flydende børnepanodil ! Et shot af det, sammen med fortsat nus/ae/massage og kys får det til at klinge så meget af, at hun kan falde i søvn igen. I går gik det inde i hendes egen seng (hvor hun også ligger bedst), men til tider skal hun ind og ligge hos mig – eller nogen gange oven på mig – for at falde til ro eller hvis smerterne overdøver panodilen for meget.

Man vil jo gøre alt for de små poder, og smerter der ikke kan fjernes, er bare noget af det værste !

Jeg har spurgt flere børnefysioterapeuter til råds, og de kan ikke give en mirakelkur desværre. De samme råd, som jeg har listet og prøvet ovenover, nævner de også, og så har nogen børn gavn af udspænding inden sengetid.

Har I nogen gode råd ??

img_2062

Lilletuts mor og Body- og bikinifitness coachen

Reklame

Ohh yes, jeg har gang i noget nyt ! Flere ting egentlig, men det jeg snakker om nu, er ideen om, at der skal ske noget nyt. Med min krop. Nu skal det være – og nu binder bordet ! De der ekstra 5-8 kg, der har sneget sig på efter at jeg endelig holdt op med at tage anti-depressiver, skal edder-den-ulma væk igen. For pludselig at være sulten igen – og mere sulten – sætter altså sine spor, når man ikke laver dagens gode gerning i fitnesscenteret.

Så jeg har hooket op med en af mine dygtigste – og ultimativt sejeste – kollegaer Evie Madsen ! Hun er fysioterapeut ligesom mig, og vi har været kollegaer på det hospital, hvor jeg stadig arbejder. Men hun kan ligesom en ekstra dimension til hendes fysioterapi; hvis én altså kan gøre det… Hun er nemlig også tidligere VERDENSMESTER i bodyfitness ! Herfra ved hun en masse om kost og træning, og hvor vigtig begge dele er. Så derfor har hun videreuddannet sig inden for netop kostrådgivning, kostplanlægning og selvfølgelig en masse indenfor træning og fungerer nu som coach for hendes helt eget team af top atleter, der alle stiller op i body- eller bikinifitness disciplinerne; Team Evie Madsen. Hun kan altså trylle med hendes atleter !

Og så har hun så mig. Og mange andre nybegyndere ud i træning og kost harmonien.

IMG_7114

Jeg skal ikke være hverken body- eller bikinifitness model eller atlet, jeg vil bare gerne have en sundere kost i dagligdagen og træne mere målrettet og fornuftigt et par gange (eller 3-4) i ugen. Ikke noget fancy, men målet er selvfølgelig, at der skal ryge de nævnte 5-8 kg, kroppens fedtmasse skal svinde ind, der skal ryge nogen centimeter diverse steder – og så vil jeg gerne få nogen sundere spisevaner sammen med Lilletut.

For det er vigtigt for mig. At jeg kan spise den samme mad, som jeg også laver til Tutti. Det der med at have en mega fancy-pancy diæt, som man dels skal købe ind til fra Herodes til Pilatus og dels ikke kan spise sammen med den øvrige familie, det holder bare ikke for mig. Jeg vejer gerne det, jeg skal indtage. Men jeg laver ikke særskilt aftensmad. Jeg er altså lidt (meget) mad-dovent anlagt.

Jeg kommer ikke udenom, at jeg skal træne. Også mere end jeg gør i forvejen, men også her skal det være realistisk i forhold til at jeg er alene med Tutten. Jeg skal ikke have en træningsplan, der ligger op til at jeg skal i fitnesscenteret hver dag, for det kommer jeg bare ikke. Jeg er og bliver ikke (tror jeg….) udpræget fitness-fan, jeg er jo en fodboldpige.

Men Evie og jeg har snakket sammen og ridset planen op, som Evie så skal skære ud i detaljer for mig, hvad angår den kost jeg skal indtage og den træning, som jeg skal lave. Jeg venter spændt – og lidt i angst på at mailen tikker ind ! Shit man, det der med at være på en kur – eller kostomlægning / livsstilsændring – det er jeg ikke nødvendigvis særlig god til. Begrænsninger og autoriteter – to af mine udfordringer. Men på den anden side er jeg motiveret. Der skal ske noget NU ! Også selvom jeg skal opereres om 3 uger, overflødige kilo behøver ingen; operation eller ej.

Og så er hun altså bare det sødeste Evie. Og forstår udemærket mor-livet; hun har nemlig prøvet det på egen (fuldstændig toptunede) krop – TO gange. Lige efter hinanden endda – et sæt smukke pseudo-tvillinger med brune øjne, har hun derhjemme sammen med sin mand. Og så er hun altså selvstændig top-coach, klinik-ejer, trænings- og kost vejleder oven i hatten.

IMG_7131

Jeg er fan, og glæder mig til samarbejdet. Også selvom det bliver hårdt. Det første pinlige er overstået; billeder i undertøj og fedtmålinger.

Jeg er så game. Især efter de burgere på Mac’en i går !

Older posts