TO bObles krokodiller er (faktisk) et must...

Mit arbejde fik mig ned med nakken – blandt andet fik Crossfit mig op…

Og dét er ingen sponsoreret eller reklame titel…for det var det der virkelig skete. Crossfit og noget kompetent samtaleterapi med en arbejdspsykolog og en “almindelig” psykolog fik mig op igen ! Jeg siger ikke, at det bare var nemt – men hold nu kæft hvor var det fedt. Og altså ikke bare fedt-fedt hele vejen igennem, for så ville jeg sgu nok være et mærkeligt menneske, men det var fedt at mærke fremgangen ved de forskellige ting, og hvor stor forskel de gjorde.

Og Crossfit gjorde ikke bare “en stor forskel” – det ændrede ALT ! På alle de gode, positive og mega fede (og stærke) måder – og de lidt mere “mærkelige” måder også (hehe, altså de der “nu-er-jeg-pludselig-sammen-med-drenge-igen-måder”) 🙂

Jeg startede til Crossfit tilbage i sommers (i juli), hvor jeg var næst-længst nede. Allerlængst nede magtede jeg ikke noget, men selvom jeg egentlig heller ikke magtede noget næst-længst nede, så slog mit konkurrence- og fighterinstinkt til og smed mig afsted. At lide af noget psykisk, er for en fysisk fighter som mig SINDSSYGT uvirkeligt !! Jeg er vandt til at kæmpe hårdt, æde mig selv i fysisk udfoldelse og bare køre på (har spillet et par fodboldkampe på brækkede fødder fx). Men det der psykiske var jo ikke “bare” en hård kamp der skulle spilles i regnvejr eller med en brækket fod, eller en mega tung vægt, der skulle løftes…det var så uhåndterbart for mig. Så jeg higede efter noget, hvor jeg kunne kæmpe min psykiske kamp fysisk !

Jeg har før gået til Crossfit (for 2-3 år siden), men der måtte jeg stoppe brat pga en gammel skulderskade (den jeg også kæmper med nu), som bare blev tricket alt for voldsomt alt for hurtigt. Efterfølgende har jeg tænkt på at starte op igen mange gange, men da det også har været min ex-kærestes domæne, så har jeg ikke villet “trænge mig på”. Men i sommers, næst-længst nede og hvor tingene drejede sig om MIG, og hvad jeg ville, fik jeg snakket med min psykolog om, at selvfølgelig kunne jeg godt gå til den samme ting, som hende – jeg kunne jo bare fravælge hendes timer osv.

Så det gjorde jeg. Heldigvis ! Fokusset “Mig mig mig” SKAL man altså ikke bare skyde væk efter tilkomsten af børn, ex-kærester eller det der er værre 😉

Jeg var så heldig at finde en træningsmakker i den box (det hedder Crossfit “centrene”), hvor jeg startede, som bare var lige i øjet. Vi fik lavet en masse træningsaftaler, og så trænede jeg også en del selv udover det. Jeg havde jo fri – og jeg fandt også lynhurtigt ud af at Crossfit blev mit fix !

Jeg kunne være SÅ langt nede psykisk på alle fronter, men efter en wod (eller to), så var ALLE de tanket forsvundet eller vendt til noget positivt ! I freaking kid you not !! Det gjorde mig så glad, levende og positivt stemt, at det ikke kan beskrives. Selvfølgelig kunne det være svært at hive sig op af sofa-fordybningen, der hjemme..MEN jeg vidste også bare hver dag, at træningen ville ændre mit humør – så jeg kom afsted alligevel (jeg havde jo også booket holdet og ville få en bøde på 45 kr, hvis jeg ikke mødte op…og dét gik jo ikke. Man holder sine aftaler!) Og det passede…Mit humør blev bedre. Tankerne om job, ledelsen, exerne eller hvad der lige var irriterende den dag, blev tævet væk under dagens workout (WOD = Workout Of the Day). Og min krop blev brugt fysisk – og jeg kunne bruge mine fysiske kampkræfter og min fightervilje…og jeg skulle i dén grad bruge evne til at “æde sig selv” !

At Anne-Marie (min træningsmakker) og jeg også stille og roligt begyndte at bruge Crossfit socialt, var da bare et kæmpe plus ! Vi var ude at spise med den ene box (og fik nogen gode (læs søde) kontakter ud af det), vi kom på de samme hold hver uge (så den der “holdfølelse fra fodbold” kom igen) og så begyndte vi at gå til fester i boxene. Og netop til en sådan én af slagsen (Halloween) skete der det, som i den grad har betydet mega-mega-mega meget efterfølgende: Vi mødte to fyrer, som vi faldt i snak med (og drak shots med), den enes kæreste kom – vi lavede “snatch shots” – og BUM så var der aftaler i hus om en træningsgruppe den følgende uge – og fest igen senere. Masser af træning, en pæn portion privatfester senere og nu er gruppen vokset med et par drenge og tæller nu 7 styks…og det er SÅ fedt og betyder virkelig meget ! Senest er vi begyndt at lave en masse workouts selv i “Open Gym” (en sal i boxen som er til fri leg, når der ikke er hold), spise sammen og bare hygge. Og så får ens træning jo en helt ny dimension <3 “Katrine 37” er fx min fødselsdags-wod en af drengene havde lavet til mig – og som vi alle lavede på min fødselsdag.

img_6138 img_6721img_7120Og så skal jeg og 2 af de andre være med i den internationale konkurrence som Crossfit holder i forbindelse med deres Games, nemlig OPEN ! Og det er altså lidt vildt – og lidt skræmmende ! Jeg er vandt til at være en af de bedste i den sportsgren jeg dyrker, men det er jeg IKKE her. For slet ikke at tale om min dårlige skulder og mit dårlige knæ ! Men tilmeldingen er sket og den første workout bliver offentliggjort natten til fredag !!! Og jeg fortryder kun lidt. Men glæder mig samtidig til fællesskabet omkring det. Og dét er det der er det fedeste ved Crossfit. Fællesskabet ! Både før, under og efter træningerne – også selvom du møder på et hold, hvor du ikke kender nogen i forvejen. Alle er sammen om dagens WOD, alle lider sammen – og alle (!) overlever !

img_7248

Da jeg startede arbejdet op fuldtid igen, var det selvfølgelig lidt sværere at få tid til træningerne…eller dvs egentlig ikke. For jeg prioritere dem 110% stadig – og jeg får ca 5 (nogen gange 6) dages træning ind hver uge. Enkelte kun 4 gange om ugen – men de uger føler jeg nærmest at jeg ikke træner, så det kan jeg næsten ikke klare 🙂 Heldigvis elsker Vega at komme med – og hun bliver sur på mig, hvis hun finder ud af at jeg gør det uden hende…men det gør jeg som oftest (altså uden hende)for det er MIN tid, fokusset skal være på mig !

img_6880 fullsizeoutput_24f5 img_6758 fullsizeoutput_24e9 img_6403

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

TO bObles krokodiller er (faktisk) et must...