Pas din egen butik ! (...og blog)

Depression er…

…en biaaaatch ! Og så er den forhåbentlig overstået her på matriklen. Ja, og bliver væk !

Jeg har igennem de sidste 6,7,8 år været plaget af to massive depressioner. De har begge fået mig banket i gulvet og fået mig til at se sort.

Især den første – lige på samme tidspunkt jeg mødte eks-konen – var så massiv, at min læge kun havde set 2 før mig score så højt på depressions-testen. Jeg var virkelig også langt nede. Overvejede selvmord, spiste ingenting og tabte mig meget, lå bare og græd og gloede tomt ud i luften. Og drak kaffe. Og Pepsi Max. Eks-konen måtte en dag løbe (LØBE) hjem fra en ellers hyggelig bio-tur med veninderne fra Frederiksberg til Nørrebro, fordi hun bare skulle hjem til mig NU. Jeg gik helt bananas, og hun turde ikke andet. Hun tabte på den vilde løbetur sin yndlings hue – og har ikke helt tilgivet mig det endnu !

På en eller anden facon fik samtaler med min læge hveranden dag, anti-depressiver og massiv støtte fra eks-konen, min søster og især min ene veninde, mig nogenlunde oven på igen i løbet af nogen måneder eller 5.

Da eks-konen og jeg besluttede at gå i gang med “projekt-baby” var jeg stadig på anti-depressiver, og fungerede egentlig fint (tror jeg ) på mine citalopram, men startede efter min egen beslutning en nedtrapning. Min læge frarådede mig det ! Men jeg ville. Og han “gav lov” og styrede det selvfølgelig. Jeg blev dog gravid så hurtigt, at jeg ikke nåede at få trappet de sidste 5 mg citalopram ordentlig ned. Jeg stoppede lidt brat og nåede nok blot at være “anti-depressiva fri”ca 2-3 mdr i graviditeten før jeg fik et giga tilbagefald. Jeg var så ulykkelig og græd og græd. Og ville have abort, og overvejede faktisk selvmord igen. Min jordemoder fik mig på retkøl igen sammen med min læge og Psykiatrisk Center Ballerup – og nogen nye anti-depressiver Noritren. Disse skulle være bedre for mælken og barnet generelt. De var bare ikke gode for mig. Min spytproduktion stoppede (og jeg fik 4 huller), jeg blev udadreagerende og “jeg”forsvandt.

Noritren-pillerne fungerede ikke, og midt under parterapien i krisen med eks-konen fik jeg taget mig sammen til at skifte – i samråd med min nuværende læge – til et andet mærke; Venlafaxin. Og dem har jeg næsten endnu mindre kunnet lide. For det første ligner de det pureste gift og for det andet reagere jeg meget fysisk på dem i form af øjeblikkelig hovedpine, kvalme, svimmelhed, flimren for øjnene og hjertebanken hvis jeg glemmer min dosis bare én aften ! Skræmmende.

Skærmbillede 2015-10-20 kl. 22.52.20

Med Venlafaxinen er “jeg” lidt mere tilstede, men der mangler noget. Toppene er væk. Jeg er aldrig helt igennem LYKKELIG. Og jeg er heller ikke virkelig ULYKKELIG. Jeg går i panik, savner, bliver ked af det…men aldrig noget high / low. Og det er skræmmende ikke at kunne mærke sig selv ordentligt. Altså det med at fornemme sig selv gennem et filter. Så nu skal det filter VÆK. Jeg er ked af det. Og jeg er trist. Men mit ægteskab gik i stykker, min drøm braste og min daværende kone valgte mig fra – stoppede med at elske MIG, selvfølgelig gør det ondt og gør en ked af det. Og lige nu er det et stort rod med eks-kæresten, og jeg er blevet bevist om flere ting ved mig selv, som skal laves om. Jeg er ked af det, fordi mit liv ikke er let. Men derfor skal jeg jo ikke “bare” have anti-depressiver. Jeg vil klare det selv. Jeg vil deale og slås. Som mig – helt uden filter. Jeg vil være ordentlig ked af det for så også at blive ordentlig lykkelig igen !

Igår var jeg derfor hos min læge for at snakke med hende om en ny nedtrapning og stop af de skide piller. Og jeg fik lov ! Uden noget – hun synes det var en fin ide. Så nu er der lagt en plan over de næste par måneder og jeg er så fortrøstningsfuld. Og lidt bange for de bivirkninger der formentlig følger med både fysisk og psykisk !

Men jeg vil…

5 kommentarer

  • Signe Gry

    RESPEKT!
    Jeg synes du er enormt beundringsværdig, og jeg “nyder” at kunne følge med i dine “kampe” og blomstringer i dit liv. Jeg kan rigtigt godt nikke genkendende til det hele.. Da jeg gik ned for nogle år siden med depression fik jeg også citalopram først, jeg tænkte ikke rigtigt over om de virkede på mig eller ej, fordi jeg havde det jo bare skidt – det var før 2 måneder senere ved den første indledningssamtale til en evt udredning i psykiatrien, at det gik op for mig, at det ikke havde virket en pind – tværtimod – og oveni det hele var der på to måneder røget 40 kg på på bivirkninger… Jeg blev trappet ud og havde et halvt års pause fra antidepressiver, også kom jeg på venlafaxin max dosis – efter over 1 år uden forbedringer og kun igen ekstreme bivirkninger – heldigvis ikke vægtøgning igen, men massive hedeture, ekstrem mundtørhed og fuldstændigt det samme som du også har oplevet. Planen er nu at jeg skal trappes helt ud, og på et andet præparat, men jeg er imod det fordi jeg tror det ville være godt og sundt at holde medicinpause, så man kan prøve at mærke sig selv, men også når jeg nu har de voldsomme birvirkninger og ingen (positiv) virkning, så er det ikke det værd for mig – det der har gjort den store forskel for mig er min eminente psykolog, det rykker!
    Min familie siger jeg har fået det bedre efter jeg er begyndt at trappe ud af venlafaxin, så jeg tror og håber på for dig, at du går lysere tider i møde!
    Held og lykke med det! Du er bare så sej!
    De bedste hilsner fra Signe.
    PS. husk på, at du er ikke alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Held og lykke med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg får også de famøse venlafaxin og min krop reagere også hvis jeg glemmer bare en pille, jeg får “stød” i hovedet og blir svimmel. Jeg er nede på 37,5 mg om dagen jeg forsøgte trappe ud i starten af året men måtte opgive pga bivirkninger ( ja bivirkninger pga udtrapning lyder underligt ) min krop reagerede med fysisk træthed og ekrestrem svimmelhed og følsen af stød og summen i hovedet hvor lægen sagde jeg ikke måtte trappe længere ned. Jeg vil så gerne ud af det ” shit ” men min dumme krop vil ikke undvære det. Jeg overvejer snakke min læge om skift til anden mærke og efter lidt tid forsøge udtrapning igen. Jeg håber deg lykkedes for dig og kan give nogle råd og fif til komme af med venlafaxin.
    Det er ikke for skræmme dig men jeg tror venlafaxin er noget svært slippe af med hvis man helt vil undvære de piller der forhindre ens krop i at hele naturligt efter en hård periode.
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Debbie

    Jeg frygtede min udtrapning både fordi at jeg fik det meget ubehageligt hvis jeh en sjældent gang glemte en og pga alle de skræk historier man høre. Min egen udtrapningen gik heldigvis meget smertefrit – var dog også på en så høj dosis at det tog mig ca 1 år .. Men her 6 måneder efter min sidste pille er jeg lykkelig for at jeg gjorde det – og det var heldigvis ikke så slemt som frygtet !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • conny

    hej jeg har gennem længere tid fået 75 mg venlafaxin. men kom ud for at besvime,pga for meget stofskifte medecin og blodtryks medecin. har hjertesvigt. så fik lov af lægen,at forhøje til 150 mg,over en periode. Men kan det virkelig passe at den ekstra også tager nogle dage før virkning. Har haft grade ture i weekenden,fik den ekstra torsdag. Kan man få for meget medecin.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas din egen butik ! (...og blog)